skip to Main Content

Alle mennesker gør det bedste, de kan – nogle gange sidder vi blot fast i mønstre, vaner, ord og tanker, som ikke længere gavner os.

Til dig der ønsker at leve et liv i større lethed,
mere bevidst og selvkærligt

Intuitive samtaler

Jeg tilbyder intuitive samtaler til dig, som i et selvkærligt blik ønsker udvikling og nye indsigter. Det kan være du ønsker:

  • At blive klogere på dig selv, få nye perspektiver og se de mange udviklingspotentialer, du allerede har, men endnu ikke har udfoldet.
  • At få hjælp til, hvis du gennemgår udfordringer f.eks. i form af skilsmisse, en svær arbejdssituation, forholdet til dine børn, familie eller anden relation.
  • Styrke dit selvværd.
  • At gå fra at opleve dig fastlåst og uklar til muligheder og klarhed.
  • Blive bevidst om dine tanker, følelser og handlingers indflydelse på det liv, du lever.

En intuitiv samtale er en dialog, hvor vi i fællesskab kigger ind i de emner, du ønsker at arbejde med. Jeg stiller ind på dine potentialer, ser mulige forhindringer samtidig med, at du også besidder en dyb viden, som inddrages. Du behøver ikke at have nogle særlige forudsætninger, vi går vejen sammen.

Via samtalen får du redskaber til:

  • Nye handlemuligheder, indsigter og veje
  • At kende og anvende din intuition
  • Større livsbalance
  • At stå stærkt i dig selv med et selvkærligt blik
  • Få øje på og anvende dine potentialer
  • Ro, glæde og lethed

Bliv bevidst om dine tanker og følelsers betydning for dine handlinger og det liv, du lever.
Få indsigt til fornyet udsyn.

Jeg guider og vejleder dig

Jeg guider, støtter og vejleder dig igennem. Jeg er optaget af udvikling, at få det bedste frem i mennesker og hjælpe dig på vej.
Jeg har selv gået skridtene, oplevet kriser som skilsmisse, udfordringer og mærket livet. Både hos mig selv og andre har jeg set, mærket og kender effekten af at kigge ind i sig selv, egne potentialer og derigennem leve et liv med glæde, mening og læring.

“Du kan gøre en kæmpe forskel for dig selv og andre ved at få enkle redskaber. som giver indsigter til et fornyet udsyn”.
Jeg trækker på min intuition og mit klarsyn, de billeder jeg får undervejs og de mangeartede værktøjer, jeg har erhvervet mig igennem uddannelser, erfaring med ledelse, herunder selvledelse og personlig udvikling. Min tilgang er hjertelig, ligetil og respektfuld. Jeg anvender en kombination af terapi, coaching, ledelseserfaring og det spirituelle. Jeg tror på ordenes og tankernes betydning. Mit grundsyn er, at vi selv har indflydelse på det liv, vi lever.

“Livets læring kan ses som perler på en snor af erfaring og viden, som kan tage os videre og nye steder hen”. Nogle gange har vi brug for at blive guidet til at se den sammenhæng.

Livets læring er som perler på en snor

Jettes tilgang som coach og sparringspartner er unik, da hun kombinerer en intuitiv og spirituel ledelsestilgang. Det er tydeligt, hun trækker på den viden for at styrke sine klienter på en dybere og holistisk måde.
Hendes intuitive/spirituelle tilgang indebærer, at hun ikke blot fokuserer på de ydre resultater og mål, men også på den indre rejse og personlige vækst. Hun har hjulpet mig med at forbinde mig med mine indre værdier, finde ro i mig selv og skabe meningsfuld balance i livet.
Gennem sin intuitive ledelsestilgang er Jette i stand til at opfange de skjulte behov og ønsker, som jeg måske ikke engang er klar over selv. Hendes indsigt og evne til at læse mellem linjerne har været afgørende for at identificere mine styrker og potentialer, som jeg ellers ikke ville have opdaget.
Jeg er virkelig taknemmelig for, at jeg har haft mulighed for at arbejde med Jette. Hendes tilgang har skabt dybere forbindelse til mig selv og jeg har opnået dybere forståelse for mine mål og drømme.
Jeg kan varmt anbefale Jette til alle, der ønsker at opleve en berigende coaching.

Kenneth Jensen, leder

Samtalerne kan foregå hos dig, hos mig, online, pr. telefon, mail eller i naturen til en walk and talk. Tøv ikke med at kontakte mig. Jeg glæder mig til at møde dig.

Back To Top